Vi har gennem tiden fået henvendelser fra forældre, der gerne vil være tilstede under arrangementet sammen med deres børn og unge. Vi er blevet spurgt om de ikke kunne hjælpe til, så ventetiden blev knapt så lang. Det har vi sat lidt mere i system, således at hvis man som forældre gerne vil med til NPF sammen med sit barn, så kan man melde sig som forældre-frivillig.

Som forældre-frivillig, hvor man så indgår i den vagtplan, som resten af vores store korps af frivillige indgår i. Forskellen på forældre-frivillige og almindelige frivillige er:

  • Den billet, som man får som frivillig til arrangementet, må du give til dit barn. Billetten inkluderer en forplejningsbillet.
  • Du får en ekstra billet, der giver dig (og kun dig) adgang til eventet, men den giver ikke en deltagerplads.
  • I stedet for en deltagerplads, vil du kunne sidde i vores crew-café og slappe af, når du ikke er på vagt, er sammen med dit barn eller oplever eventet.
  • I crew-cafén vil der være gratis kaffe, kildevand og frugt, ligesom det også vil der være muligt at sidde med en bærbar, ipad eller lign. og slappe af.
  • Overnatning er muligt i vores sovesale på ligefod med alle andre, eller man kan stille en campingvogn op på vores crewcamping. Læs mere i vores Crew F.A.Q.
  • Forældrefrivillige har vi primært benyttet i NPF-shoppen og på vores Service & Security-team, og det har givet en rigtig god stemning på de hold. Har man andre ønsker, som forældrefrivillig, så man selvfølgelig velkommen til at søge andre teams.

Hvis du synes det virker interessant, kan du læse mere om, at være frivillig til NPF på vores side med crew information.