NPF er en festival for computerspilsinteresserede i alle aldre og på alle niveauer.
Formålet med NPF er, at man skal komme og have det sjovt og hyggeligt sammen med sine venner, møde nye venner, konkurrere i alverdens computerspil, og tilegne sig ny viden om computerspil såvel som IT i det hele taget.
NPF er også for de yngre computerspillere, så derfor har vi lavet denne side for bedre, at give forældre indtryk af hvilket arrangement NPF er, samt hvad vi gør for netop, at gøre arrangementet godt og sikkert for alle deltagere og for, at forældre skal være trygge ved, at sende deres børn og unge afsted til NPF.
Betingelser for at deltage til NPF:
-
-
- Man skal have sin egen computer med de computerspil, som man har tænkt sig at spille.
- Computeren skal være ”velkørende” og skal kunne tilsluttes netværk via kabel.
- Man skal kunne passe på sig selv.
-
Det man, som forældre skal være indstillet på er:
Et arrangement som NPF har også en kultur, der gør at man, som forældre, skal acceptere nogle ting, som de fleste, der har computerspillende børn og unge, nok kender alt for godt i forvejen.
-
-
- Det er en weekend uden ret meget sund mad.
- Der bliver indtaget mere sodavand, energidrikke, slik, chips m.m. end normalt.
- Sengetiderne bliver nok ikke lige overholdt.
-
Hvis man kan acceptere disse ting, så er der ingen tvivl om, at NPF vil give børn og unge en helt fantastisk weekend med masser af sjov, underholdning og tid sammen med vennerne.
Aldersgrænse:
Vi har som sådan ikke nogen aldersgrænse, da vi synes, at det skal være op til forældrene, hvorvidt man mener, at sit barn er gammelt nok. Der er mange, der tager afsted sammen med en forældre, storebror, ældre venner, eller andre der kan hjælpe med de mest basale ting, da vi ikke har personale til at ”passe” på alle de unge.
Alkohol til NPF:
Til NPF har vi en en streng nul-alkohol politik, og den bliver der ikke givet dispensation for på nogen måder. Hvis man nyder alkohol til NPF’s arrangement, det være sig i hallen eller på parkeringspladsen udenfor, er det bortvisningsgrund.
Det er heller ikke tilladt, at møde op til arrangementet i påvirket tilstand. Hvis NPF vurderer, at en person er påvirket, vil vedkommende blive bedt om at forlade området med det samme.
Ung til NPF:
Vi har et område specielt beregnet til de unge deltagere, som vil være i umiddelbar forbindelse med vores crewområde. I dette område vil vi være ekstra opmærksomme på de unge, og de vil lettere kunne komme i kontakt med os, da vi vil holde ekstra opsyn med dette område – både i forhold til alkohol og tyveri, men også for, at de unge nemmere kan komme i kontakt med os.
Tilmelding til en plads i vores ungområde kræver ikke nogen særlig billet, eller nogen bestemt alder. Det er fra vores side tiltænkt primært til dem under 15, men de har ofte venner, der er lidt ældre, som de gerne vil sidde sammen med, og det kan de sagtens gøre i vores ungområde.
Man får en plads i ungområdet ved, at reservere en plads i det område på pladskortet, der er markeret som ungområde. Hvis man ikke ønsker at sidde i ungområdet, vælger man en plads der, hvor man så vil sidde i stedet. Det anbefales at reservere sin plads hurtigt muligt efter pladsreservationen åbner, da det gør det nemmere at finde nogle “gode” pladser. Se på vores hjemmeside og Facebook-gruppe omkring information om, hvornår plads reservationen åbner.
Udover siddepladser i ungområdet, så vil der være et område af sovesalen, som er forbeholdt de unge, hvor der vil være vagt til at holde ro og orden.
For en god ordens skyld, vil vi gøre opmærksom på, at vi ikke “passer” de unge, men holder ekstra opsyn med dem. Det er stadig op til dem selv, at sørge for at de får noget at spise, at de får sovet og generelt klarer sig selv.
Skulle uheldet være ude, og man får det skidt, så er der samaritter tilstede døgnet rundt under hele eventet. Her kan man henvende sig, ligesom vores egne vagter tilkalder dem, hvis de møder nogen, der har det skidt.
Forplejning:
Det er muligt, at købe billet med forplejning til NPF. Forplejningen inkluderer morgenmad i form af 2 rundstykker med pålæg lørdag og søndag morgen, samt “rigtig” aftensmad lørdag aften. Drikkevarer er ikke inkluderet.
Når man kommer til NPF, vil man i indgangen få udleveret madbilletter, som man skal aflevere for, at få udleveret sin mad.
Hvordan gør man?
Udover at købe en billet til NPF, anbefaler vi at man registrerer sig på npf.dk, og reserverer en plads. På den måde man kan sikre at sit barn kommer til, at sidde det rigtige sted og sammen med sine venner.
Der kommer en beskrivelse, linket i den øverste menu, når vi åbner til tilmelding på hjemmesiden.
Forældre-frivillig:
Vi har gennem tiden fået henvendelser fra forældre, der gerne vil være tilstede under arrangementet sammen med deres børn og unge. Vi er blevet spurgt om, de ikke kunne hjælpe til, så ventetiden blev knapt så lang. Det har vi sat lidt mere i system, således, at hvis man som forældre gerne vil med til NPF sammen med sit barn, så kan man melde sig som forældre-frivillig. Læs mere om det på vores side om Forældre-frivillig.
Billetter til forældre:
Udover at melde sig som forældre-frivillig har vi ikke specielle billetter til forældre, værge eller andre, der gerne vil have opsyn med deres børn og unge, men henviser til, at købe en almindelig billet, som alle andre deltagere.
Der er dog åbnet for, at gæster (uden computere) kan komme ind og kigge i hallen både lørdag (10-22) og søndag (10-15). Du kan læse mere om gæstebilletter under punktet “Billetter”; efter billetsalget er åbnet.
Nødlinje:
Under hele arrangementet har vi en nødlinje, hvor man kan komme i kontakt med os døgnet rundt.
Nødtelefon:
OPLYSES KORT FØR EVENTET
Vi svarer KUN på opkald – ikke SMS.
Nummeret er kun beregnet til nødopkald, og vil kun være åbent i ugen op til arrangementet, og frem til og med ugen efter.