NPF Crew

Intet NPF uden vores fantastiske crew!

Crew til NPF laver alt fra at tømme skraldespande til at stå i NPF Shoppen og sælge slik, og gå brand-vagt.

Vi er over 300 crew, der alle sammen kæmper for at få NPF til at hænge sammen. Gennem de opgaver vi skal løse, og det kæmpe logistiske arbejde vi skal have til at hænge sammen, bliver der skabt en rigtig god hold-ånd, og du vil få en fantastisk oplevelse samtidig med, at du kan være sikker på, at du kan mærke, at du har lavet noget. 🙂

Skulle du have flere spørgsmål, efter du har læst siden her igennem, så har vi samlet lidt af de spørgsmål vi oftest får under FAQ i bunden af siden. Finder du ikke svaret her, er du altid velkommen til, at sende os en mail til crew@npf.dk, så svarer vi selvfølgelig gerne på dine spørgsmål.

Har du besluttet dig for at blive en del af NPF, og er du klar på at hjælpe os med at afvikle Danmarks største LAN-event, så kan du ansøge allerede nu!

Fordelene

  • T-shirt

    Så længe du er på vagt, forventer vi, at du går rundt i en t-shirt fra NPF, og det sørger vi selvfølgelig for du får, og efter NPF er du velkommen til at beholde de t-shirts du har modtaget.

  • Forplejning

    Vi sørger selvfølgelig for at der er mad til dig, når du er på vagt. Du vil få tildelt en madbillet svarende til den der sælges til deltagerne i forsalg, indeholdene morgenmad lørdag, søndag og aftensmad lørdag. Derudover er der også rugbrød og pålæg samt frugt i crew-caféen.
    Der er også drikkelse i form af kildevand, som kan hentes enten i crew-området eller i crew-caféen.

  • Billet

    Når nu du bruger din tid på at hjælpe os, så skal du selvfølgelig ikke betale for din deltagelse, så derfor får du en billet til NPF, kvit og frit.

  • Forsikring

    Så længe du er på arbejde for NPF er du selvfølgelig forsikret, som var du på normalt arbejde igennem NPF’s arbejdsgiverforsikring. Det fratager dig dog ikke fra at have din egen fritidsulykkesforsikring.

Teams og opgaver

Alle vores crew er inddelt i teams med forskellige ansvarsområder, og hvert team ledes af en eller flere team-ledere, som sørger for koordinering og uddeling af opgaver iblandt teamets medlemmer.

Det vi forventer af dig som crew

At være crew til NPF er ikke en ferie, og vi forventer en del af vores crew:

  • Som udgangspunkt skal du være mindst 18 år for at kunne være crew til NPF.
  • Du skal arbejde for det!
    • På vores team, der på vagt under eventet, vil du enten få 2 vagter á 6 timer, eller 3 vagter á 4 timer, alt efter hvilket team du er tilknyttet.
    • Det forventes at du møder før alle deltagerne, og hjælper med at få de sidste detaljer på plads, ligesom det også forventes at du går efter alle deltagere er gået hjem, og hjælper med den grove oprydning inden nedtagningsteamet tager over.
      • Du skal møde senest fredag kl. 14
      • Du er færdig tidligst søndag kl. 16
      • Tidspunkterne kan variere alt efter hvilket team du er tilknyttet.
  • Siddeplads i crew-camp
    • Som udgangspunkt skal du sidde i vores crew-camp, og kan ikke forvente at du kan sidde sammen med dine kammerater, til gengæld kan du forvente at få en masse nye kammerater. 🙂
    • Nogle teams er undtaget for dette, f.eks. Opstilling, Nedtagning,  Service & Security og Shoppen.
  • Børneattest
    • Da vi har mange yngre deltagere. er det påkrævet, at vi indhenter børneattester på alle vores crew.
    • Børneattester blev i 2014 digitaliseret, og du skal derfor have et NemID for at kunne færdiggøre din ansøgning.

Vores teams

Crew Resources Lukket

Beskrivelse: I Crew Resources servicerer vi de andre teams, blandt andet ved at give en ekstra hånd når der er travlt. Det kan f.eks. være når Shoppen skal have fyldt op i køleskabene eller der skal fjernes større mængder pap, andet affald og lignende. Det kan også være når Service & Security mangler ekstra hænder. I Crew Resources står vi yderligere for udlevering af t-shirts, id-kort og lignende til crew, ligesom det er hos os, at man får udleveret walkier, tape og andet udstyr.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Crew Resources-teamet i crew-campen.

Typiske opgaver: Fjernelse af affald, udlevering af tape, strips og lignende. Klargøring til måltider for crew samt oprydning herefter. Vi hjælper derudover i vores andre teams med at få dækket vagter når der er travlt, dette kunne f.eks. være i Shoppen eller Service og Security.

Ønskede kompetencer: Du skal være service-minded og fleksibel, da nogle af vores opgaver ikke kendes på forhånd.

Vagt: Du vil få 2 vagter á 6 timer under NPF. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00.

El Team Lukket

Beskrivelse: Teamet sørger for at de mere end 2.000 ampere kraftstrøm er klar til at køre fuld blus i 47 timer.

Teamet forbereder sig op til NPF på at klargøre og planlægge trækning af kilometer-vis af strømkabler og bedst mulig udnyttelse af strøm-tavler. Til selve eventet står vi for trækning af kabler under opstillingen, samt løsning af akutte el-problemer under eventet. Efter eventet er det også vores ansvar at pille kablerne ned igen med hjælp fra nedtagningsholdet.

Typiske opgaver: Planlægning af strøm, trækning af kabler og fejlfinding af diverse elektriske problemer.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af El-teamet i crew-campen.

Ønskede kompetencer: Du skal enten være uddannet elektriker, eller have indgående kendskab til strøm. Beskriv gerne dit kendskab til strøm i din ansøgning.

Vagt: Du vil skulle dele bemandingen med resten af El-teamet. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00. Endeligt vil dele af El-teamet også skulle deltage under opstillingen og andre under nedtagningen. Hvem der kommer til at varetage de forskellige opgaver aftales med team-lederne af El-teamet.

Expo Support Lukket

Beskrivelse: Expo Support hjælper udstillerne til NPF med en række serviceopgaver, og sørger for at de får en god oplevelse af NPF.

Typiske opgaver: Ad-hoc hjælp til udstillere som f.eks. at skaffe kabler, hjælpe med konkurrencer eller lignende.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Expo Support-teamet i crew-campen.

Ønskede kompetencer: Service-orienteret og vilje til at gøre lidt ekstra for at udstillerne får en super oplevelse til NPF.

Vagt: Du vil skulle dele bemandingen med resten af Expo Support-teamet. Hvem der har vagt hvornår aftales med team-lederne af Expo Support-teamet.

Der er et stærkt begrænset antal pladser på teamet og derfor optages kun få eller ingen nye på holdet hvert år.

Game Crew Lukket

Beskrivelse: Game Crew er teamet der sørger for afvikling af turneringer under NPF. Typisk assisterer man i afviklingen af én turnering, og er på vagt så længe denne turnering afvikles.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Game Crew-teamet i game crew området.

Typiske opgaver: Afvikling af turneringer, hjælp til at joine servere, hjælp med indrapportering af resultater, sætte folk i gang m.m.

Ønskede kompetencer: Du skal have indgående kendskab til det spil du afvikler turnering i. Skriv gerne i din ansøgning hvilke spil du kan hjælpe med at afvikle turneringer i.

Vagt: Du vil være på vagt så længe de(n) turnering(er) du er involveret i afvikles. Det forventes at du møder fredag kl. 14 til orientering og træning.

Helpdesk Lukket

Beskrivelse: Helpdesk hjælper med alle mulige problemer der måtte opstå, både IT-relaterede såvel som mere almindelige problemer. Helpdesk er NPFs servicefunktion målrettet deltagerne, og den fornemmeste opgave er, at hjælpe deltagerne med de problemer de måtte have.

I Helpdesken er størstedelen af opgaverne IT-relaterede, men vi hjælper også med udfordringer af anden slags f.eks. hjælp til at finde pladser, generelle spørgsmål, ind/udlevering af glemte sager. Det er en fordel hvis du har gode IT-kundskaber, men vi søger også dem som er villige til at tage hånd om de mere generelle opgaver med et smil.

Typiske opgaver: Hjælpe deltagere med at komme på netværket, installere drivere, sætte korrekte kabler til, svare på generelle spørgsmål fra deltagere, hjælpe med at finde pladser og generelt sørge for at deltagerne har et godt arrangement.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Helpdesk-teamet i crew-campen.

Ønskede kompetencer: Du skal være service-minded og klar til at gå den ekstra mil for at deltagerne har et godt arrangement.

Vagt: Du vil få 2 vagter á 6 timer under NPF. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 15.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00.

Af forsikringsmæssige årsager, er det ikke tilladt at Helpdesk-crew roder med hardware i deltagernes computere.

Medie Team Lukket

Beskrivelse: Sammen med resten af teamet er det dit ansvar at sørge for at dække og dokumentere eventet og alle de mange ting, der sker. Det kan gælde både scene-events, happenings ved udstillere eller ad-hoc opgaver af lignende karakter. Medie Teamet er delt op 3 forskellige områder, og med en fælles ledelse.

Vi skal bruge folk til flg. områder:

Fotografer

Til at billeddokumentere NPF har vi brug for fotografer. Fotografer der med sans for det gode billede, kan fange de gode situationer og fange stemningen til NPF gennem sit kamera. Opgaverne varierer fra billeddokumentation af scene events, expo-område til at fange de gode billeder når eventet bygges op dørene åbnes, når folk hygger sig og gamer, og til de tager hjem igen, og når vores hårdt arbejdende crew pakker hele eventet ned igen.

Vi forventer, at du er tilstede under hele eventet, og har mod på at tage en masse gode billeder, og også hjælpe med at udvælge og færdigbehandle dem. Efterbehandlingen af billederne skal ske løbende under eventet, så vi løbende kan lægge billederne ud, så deltagere, presse og andre interesserede kan se hvad der sker til eventet.
Kamera og udstyr vil være noget du selv skal medbringe, da det ikke er noget NPF ligger inde med.

Videojournalister / Journalist + fotograf & editor

Under eventet skal vi have lavet en masse indslag, videoer, interviews m.m.

Vi vil gerne have produceret en masse ”hurtige” videoer, der viser hvad der sker til eventet. Videoerne skal løbende under eventet lægges ud på vores fælles Youtubekanal.

Vi forestiller os, at du enten fungerer som videojournalist eller som fotograf og editor, så du relativt selvstændigt kan producere videoerne. Videoerne skal som udgangspunkt være korte (et par min. varighed), og skal produceres på relativt kort tid, så de kan komme på youtubekanalen kort tid efter, at en begivenhed til eventet er foregået.

Hvis du har eget udstyr, som du vil bruge, må du gerne skrive det i din ansøning.

Redigeringstekniker/Producer

Umiddelbart efter eventet, skal vi bruge en stemningvideo klippet på den fede måde til at sige tak for i år til alle deltagerne, gæsterne, udstillerne og alle andre, der gerne vil se, hvad årets NPF var for noget.

Der vægtes højt, at du har erfaring med lignende opgaver, og at du kan vise os, hvad du tidligere har lavet.
Du skal kunne arbejde under tidspres, da videoen skal være færdig kort tid efter vi har lukket dørene, når eventet er slut.

Du vil kunne benytte det materiale, som andre fotografer skyder under eventet, men det vil være helt sikkert være nødvendigt, at du selv skal ud og skyde nogle af de fede billeder til videoen.

Produktionsleder

På vores Medieteam er der rigtig mange opgaver, der skal løses. Til at hjælpe med at koordinere alle opgaverne, folkene og evt. udstyr har vi brug for en person, der er struktureret, kan have mange bolde i luften og stadig bevare overblikket. Du skal i samarbejde med teamlederne sørge for, at vi får løst alle opgaver på bedst mulige måde. Hvis du har erfaring fra lignende opgaver og evt. forståelse for de kreative processer og workflows, vil det være en fordel.

Vi forventer at du er med til at udarbejde et overblik over opgaverne inden eventet sammen med relevante teamledere, og at du er tilstede under eventet, hvor du skal være en af grundstenene i Medie-teamet.

Fælles for alle områderne er:

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Medie-teamet i crew-campen.

Vagt: Opgaverne planlægges sammen med produktionslederen for Medieteamet, og du skal være forberedt på en weekend med masser af action, og fedt arbejde med at lave det fede indhold til vores deltagere, gæster, seere og følgere.

Nedtagning Lukket

Beskrivelse: Sammen med en række crew fra de enkelte teams, er det Nedtagnings-teamets opgave at få taget alle borde/stole ned, få samlet alle kabler sammen og få dem rullet op og generelt pakket alt ned der er blevet stillet op.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Sovesalene skal ryddes, borde og stole køres væk, scene nedtages, lyd og lys nedtages, netværk og kabler pakkes sammen og meget andet. Kort fortalt hallerne skal ryddes for ALT!

Ønskede kompetencer: Du skal have fri mandag – tirsdag fra arbejde/skole. God fysik, kan holde til at arbejde i lang tid, da det tager onkring 48 timer at pakke sammen.

Vagt: Vagten starter søndag kl. 14.00 og slutter ca. tirsdag kl. 16.00.

Netværk Lukket

Beskrivelse: Teamets ypperste opgave er at sørge for at netværket og internettet kører i de 47 timer eventet står på.

Teamet bruger måneder op til NPF på at klargøre og planlægge konfiguration af de mere end 250 switche og indtil flere kilometer netværkskabel der skal hænge sammen, for at NPF kan afvikles.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Netværks-teamet i crew-campen.

Typiske opgaver: Konfiguration af switches, trækning af kabler og fejlfinding af netværksproblemer.

Ønskede kompetencer: Du skal have indgående kendskab til netværk, og herunder VLAN, routing, DHCP m.m. Beskriv gerne dit kendskab til netværk i din ansøgning. Det er en fordel hvis du har erfaringer med Cisco IOS, da det er vores primære platform.

Vagt: Du vil skulle dele bemandingen med resten af netværks-teamet. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00. Endeligt vil dele af Netværks-teamet også skulle deltage under opstillingen og andre under nedtagningen. Hvem der skal hvad aftales med team-lederne af Netværks-teamet.

Der er et stærkt begrænset antal pladser på teamet og derfor optages kun få eller ingen nye på holdet hvert år.

Opstilling Lukket

Beskrivelse: Sammen med en række crew fra de enkelte teams, er det Opstillings-teamets opgave at få stillet alle borde/stole op, få trukket kabler og få lavet alle de andre ting klar der skal til for at NPF kan finde sted.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Opstilling af borde, trækning af kabler, opmærkning af sove-område, opstilling af scene, og meget andet.

Ønskede kompetencer: Du skal have fri onsdag – fredag fra arbejde/skole. God fysik, kan holde til at arbejde i lang tid da det tager godt 56 timer at stille op, og selvom der selvfølgelig er en masse pauser, så er det hårdt arbejde.

Vagt: Vagten starter onsdag kl. 8.00 og slutter fredag kl. 20.00.

Server Lukket

Beskrivelse: Server-teamet assisterer både Netværks-teamet og Game Crew med deres opgaver, og driver en række af de ting, der er nødvendige for at de andre teams kan arbejde.

Teamet bruger måneder op til NPF på at klargøre og planlægge driften af de mere end 60 fysiske og 400 virtuelle servere, der skal til for at afvikle NPF.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af Server-teamet i crew-campen.

Typiske opgaver: Opsætning af fysiske og virtuelle servere, og game-servere til turneringer.

Ønskede kompetencer: Du skal have indgående kendskab til konfiguration og drift af Virtuelle miljøer. Det forventes ligeledes at du mestre installation, opsætning og fejlsøgning af spil som CS:S, CS:GO, Minecraft, Trackmania. Uddyb gerne dine kvalifikationer grundigt i ansøgningen.

Vagt: Du vil skulle dele bemandingen med resten af Server-teamet. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00. Endeligt vil dele af Server-teamet også skulle deltage under opstillingen og andre under nedtagningen. Hvem der skal hvad aftales med team-lederne af Server-teamet.

Der er et stærkt begrænset antal pladser på teamet og derfor optages kun få eller ingen nye på holdet hvert år.

Service & Security Lukket

Beskrivelse: Med så mange personer samlet på samme sted, så er der også behov for lidt regler, retningslinier og ikke mindst en masse service. For at hjælpe alle med at overholde reglerne, og for at sikre at servicen er i højsædet, har vi Service & Security-teamet der løbende runderer både indenfor og udenfor, og altid står klar til at hjælpe deltagerne.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Tjek af armbånd, besvarelse af spørgsmål, stå dør-vagt- og rundering.

Ønskede kompetencer: Du er rolig og fattet, og forstår at service er det vigtigste i Service & Security.

Vagt: Du vil få 2 vagter á 4 timer under NPF. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00.

Service & Security: Billetkontrol Lukket

Beskrivelse: Som et særligt team under Service & Security er Billetkontrol-teamet trænet i håndtering af billetscannere. Teamets opgave er at kontrollere billetter når folk ankommer til NPF fredag, men også lørdag hvor der kommer gæster.

Ud over at scanne billetter vil du også indgå i resten af Service & Security teamet.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Scanne billetter når folk ankommer og tage imod gæster såvel som deltagere.

Ønskede kompetencer: Det er en fordel at du har været med til NPF før, da der er mange forskellige typer af billetter. Træning i billetscannere foregår fredag kl. 14:00.

Du skal være rolig, og kunne arbejde hurtigt selvom der står en stor kø foran dig. Du er den første person som deltagerne ser, så det er vigtigt at du er høflig, smilende og imødekommende.

Vagt: Du vil få 2 vagter á 4 timer under NPF. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00.

Shoppen Lukket

Beskrivelse: I NPF Shoppen sælger vi drikkevarer og snacks døgnet rundt udover dette bemander vi også crew-caféen.

I løbet af weekenden har vi brug for crew til betjening af kasseapparater, opfyldning og lager-arbejde. NPF Shoppen benytter et særligt kasse-system, dankort-automater m.m., og der vil derfor være lidt oplæring, når du møder fredag.

Kan du lide at have travlt, og vil du være en del af et super godt team, hvor der også er plads til at have det sjovt, så er NPF Shoppen noget for dig.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Salg og opfyldning i NPF Shoppen samt opfyldning i crew-området og crew-caféen.

Ønskede kompetencer: Du må gerne være vant til at have travlt og føle dig hjemme med håndteringen af penge og salg. Hvis du gerne vil hjælpe os, men har det bedre med at arbejde med opfyldning og lager så skriv det i kommentar feltet og vi vil gøre hvad vi kan for at opfylde det.

Vagt: Du vil få 3 vagter á 4 timer under NPF. Derudover har alle på teamet vagt ved start/slut af eventet, fredag 14.00 – 20.00 og søndag kl. 14.00 – 16.00.

SoMe (Social Media) Lukket

Beskrivelse: På holdet sørger vi for at håndtere nyhedsflow og opdatering af de sociale medier samt hvem der kommer til NPF som Content Creators, og hvem som Caster en række af vores turneringer på vores Twitch kanal.

Holdet bruger måneder op til NPF på at få den helt rette kombination af talent, og samarbejder med andre afdelinger, for at afvikle det bedst mulige resultat og content over weekenden.

Typiske opgaver: Op til NPF vil meget af tiden gå med at få holdet af talent på plads. Under NPF vil der være mange ad-hoc opgaver, da tingene hurtigt kan ændre sig.

Siddeplads: Det er påkrævet at du sidder sammen med resten af holdet i crew-campen.

Ønskede kompetencer: Indgående viden, til et eller flere områder, om personligheder og talent blandt såvel content creators som casters, samt afvikling af casting.

Vagt: Du vil skulle dele bemandingen med resten af SoMe holdet. Hvem der har vagt hvornår aftales med teamlederne af SoMe holdet.

Webprogrammering Lukket

Beskrivelse: Teamet står for en lang række specielle systemer der er enten helt eller delvist udviklet specifik til NPF’s behov.

Siddeplads: Du kan frit vælge om du ønsker selv at vælge plads under pladsreservationen eller om du ønsker plads i crew-campen.

Typiske opgaver: Udvikling og support af hjemmeside-funktioner, chat-system, turnerings-system m.m.

Ønskede kompetencer: Kendskab til WordPress, samt plugins “Gravity Forms” og “Gravity View”. Det forventes at du kan programmere PHP og Javascript.

Vagt: Med dine yderst specielle kompetencer forventes det, at du har tilkaldevagt under hele eventet, og alt efter hvilket system det er, du er med til at udvikle og vedligeholde, så kan der være tider, hvor det forventes at du er ekstraordinært tilgængelig.

Vi søger hovedsageligt 1 udvikler der er villig til at hjælpe i den daglige udvikling af NPF’s crewportal.

FAQ

Hvad får jeg for at hjælpe?

T-shirts, forplejning, billet og meget mere. Se ovenfor.

Hvad skal jeg lave?

Vi søger crew til mange forskellige ting, og alt efter dine kompetencer og ønsker vil du blive knyttet et af vores mange teams. Læs mere om de forskellige teams hér på siden.

Hvor meget skal jeg lave?

Alt efter hvilket team du bliver tilknyttet kan varigheden af dine vagter variere, men typisk skal du have 2 vagter á 6 timer eller 3 vagter á 4 timer, samt fællesvagt fredag og søndag.

Hvad hvis jeg ikke kan alligevel?

Skulle du blive forhindret, f.eks. pga. sygdom, er det vigtigt at du melder afbud så snart som muligt. Du kan melde afbud ved at sende en mail til crew@npf.dk, eller direkte til din team-leder.

Er der særlige sovepladser for crew?

Ja. For at sikre at vores crew kan få en god nattesøvn har vi et særligt område kun forbeholdt crew. Her er der som regel lidt mere ro end i de store sove-områder.

Kan jeg medbringe en campingvogn?

Ja, meget gerne. Vi har et særligt område crew campingvogne. Ansøgning om medbringelse af campingvogn åbner på et senere tidspunkt.

Kan mine kammerater også komme til at sove i crew-området?

Nej. Crew-soveområdet er forbeholdt crew, og kun crew.

Kan jeg få vagter samtidigt med min kammerat?

Du må meget gerne ønske vagter sammen med dine kammerater, men da vi har et kæmpe puslespil der skal gå op, kan vi desværre ikke garantere at du og dine kammerater kommer til at arbejde på samme tidspunkter. Før vi ved hvilket team du og dine kammerater kommer på og hvilke opgaver I skal udføre kan vi desværre ikke sige noget om hvorhvidt det bliver muligt eller ej, så når I ansøger må I gå ud fra at I ikke kommer til at arbejde samtidigt.

Får jeg mad og drikke imens jeg er på vagt?

Ja, selvfølgelig. Læs mere om vores forplejning længere oppe.

Kan jeg deltage i turneringer hvis jeg er crew?

Som udgangspunkt, nej. Med et event så stort som NPF, og så tidskrævende som turneringerne er, så bliver det praktisk ikke muligt for crew at deltage i turneringer samtidig med at man også skal passe sine vagter og samtidig have lidt søvn.

Må jeg sidde med mine kammerater?

Der er stor forskel på hvad crew laver, og om vi har behov for at du sidder i crew-camp, men som udgangspunkt kan kun crew der har vagt i shoppen, service & security samt opstilling og nedtagnings-crew selv vælge pladser. Alle andre forventes at sidde i crew-camp sammen med resten af sit team.

Må mine kammerater komme op og sidde med mig i crew-camp?

Nej. Der er desværre et begrænset antal pladser i crew-camp, og vi skal bruge alle pladser selv, så der er desværre ikke plads til at du kan tage dine kammerater med, men du får til gengæld mulighed for at få en masse nye venner.

Hvorfor skal jeg udfylde en børneattest?

  • Da vi har mange yngre deltagere ved NPF kræver vi at alle crew udfylder en børneattest.
  • I 2014 blev indhentelse og udfyldelse af børneattester digitaliseret, og det er derfor nødvendigt at du har et NemID for at kunne udfylde en børneattest.