Stage Caster talent til NPF 2019

Til de kampe der kommer til at blive spillet på vores scene, har vi i år fået sammensat et stærkt hold af castere, der vil caste kampene i verdensklasse!

Til CS:GO har vi følgende profiler:

Dennis “vnG” Vang
Dennis er en erfaren caster og caster regelmæssigt for TV2 og DR, og har herudover også casted for events som NPF, GGW, DR og Dust2 Power LAN, samt en lang række online turneringer.
https://www.twitch.tv/VNGCSGO

Jesper “Quintin” Moe
Jesper er næsten lige så erfaren som Dennis, og trækker på erfaringer som caster til bl.a. Copenhagen Games, Dust2 Power LAN, og en lang online turneringer. Derudover har Quintin også været vær for bl.a. Esportbio.
https://www.twitch.tv/quintincast

Frederik Byskov
Frederik har været en del af esportens verden i 20 år. Han har afviklet flere Counter-Strike turneringer, stiftet Astralis i 2016 og efterfølgende været
turneringsansvarlig for BLAST Pro Series rundt om i verden, og for år tilbage var han turneringsansvarlig for NPF. Nu er han tilbage som ekspert til CS:GO finalerne til NPF.

Og til League of Legends har vi:

Jesper “Daedalus” Kuntz
Jesper er en kommentator fra Danmark. Han har arbejdet med mange forskellige spiludgivere, bl.a. Riot Games på deres Ragnarök udsendelser. Jesper har efterhånden skabt et stort portfølje med hans arbejde på udsendelser for bl.a. ESL, Red Bull og GameOn på i flere forskellige titler på flere forskellige kontinenter. Jesper’s fokus ligger p.t. på League of Legends, first-person shooters og mobile titler. Jesper har erfaring som colour, analytiker og som vært.
https://twitch.tv/daedaluscasts

Andreas “Duckling” Gents
Andreas gents er en ung PBP caster. Han startede med at caste diverse amatør-ligaer og caster p.t. LCD på ugentlig basis. Til dagligt går han på efterskole i sønderjylland.
https://twitch.tv/aducklingfromdenmark

Skal du følge med i de spændende kampe?