NPF gennem tiden

NPF var computerspil, nørderi og hygge med vennerne, for folk i alle aldre og på alle niveauer.

NPF afholder Danmarks største computerspil arrangement hvert år i uge 41 (den første weekend af skolernes efterårsferie), og i 2023 blev det 24., og sidste, NPF afholdt. Flere af folkene bag NPF var med helt fra begyndelsen.

Tankerne bag NPF  var, og har altid været, at samles og have en hyggelig weekend, hvor alle kunne spille computerspil, nørde, grine og bare hava det fantastisk sammen med andre, med samme interesser som os. Disse værdier blev der holdt fast i lige fra dengang hvor vi kun var 50-60 deltagere i kælderen på Otterup skole, og frem til det sidste NPF.

Vi prioriterede, at lave en weekend, hvor alle kom hjem efter at have haft en sjov weekend, rig på oplevelser. Det betyder også, at vi f.eks. prioriterede det højere, at der kom standup-komikere så vi allesammen fik et godt grin, og dermed skabte værdi for alle, fremfor at have store kontante pengepræmier som kun vinderne fik virkelig glæde af.

Sagt på en anden måde, så var det vigtigste ved NPF, at alle deltagere fik en fed weekend
.

Hvordan afvikledes NPF?
NPF har alle dage været baseret på frivillig arbejdskraft, og springer oprindeligt ud af flere computerklubber på Fyn, og vi har været mange teamledere og frivillige, der allesammen arbejdede benhårdt for, at NPF skulle blive årets fedeste event.

Der er rigtig mange ting, der skal være styr på for, at kunne give deltagerne det event, som de ser frem til hele året. Det er f.eks. basale ting som lokaler, brandgodkendelse, internet, netværk, strøm, samarbejdspartnere og ikke mindst koordinering af de frivillige. Der er også mange små ting, som man måske ikke lige tænker over, men det er jo også vigtigt, at der er sørget for toiletpapir og rengøring af toiletter, tømning af skraldespande, afkøling af sodavand, trafikregulering og badefaciliteter bare for at nævne et par enkelte.

Mange af NPFs crew er komme igen år efter år, og er efterhånden en stor del af det sammentømrede korps af frivillige, som holdt NPF sammen, lige til det sidste. Til NPF kunne man som frivillig opleve en utrolig holdånd, som man lynhurtigt selv blev en del af, hvilket er en af de store styrker ved at være med til at lave Danmarks største LAN-event.

Alting har en ende…
NPF startede i kælderen under Otterup Skole på Nordfyn d. 13. – 15. oktober 2000, som et samarbejde mellem de to computerforeninger Superm@mmut og Superheros.

Over årene voksede eventet, og foreningen NetHunterz tilsluttede sig samarbejdet.

Deltagertallet voksede og voksede, skolen blev for lille, det samme gjorde Glamsbjerghallen og Otteruphallerne. Det største NPF var i 2017 i Messe C i Fredericia med ikke mindre end 5.200 deltagere, hvilket er det største LAN-party nogensinde i Danmark.

NPF er blevet støttet af mange trofaste samarbejdspartnere gennem årene, ligesom den store gruppe af frivillige gjorde det muligt at lave et sjovt og hyggeligt gamingevent. Det har været udfordrende, hårdt, stressende, men også lærerigt, sjovt og utroligt givende, at lave de mange events gennem 24 år.
Men alting har en ende, og det gælder desværre også for NPF.

NPF har gennem alle årene været drevet at frivillige kræfter, og efter corona har deltagertallene været nedadgående, udgifterne opadgående, og det har været svært at finde nye kræfter til at hjælpe med at drive NPF.
At finde nye kræfter til at hjælpe med at drive NPF, er noget vi har arbejdet på gennem flere år, og som vi desværre må sande er svært at komme i mål med. Derfor har vi truffet den svære og vemodige beslutning, at vi lukker NPF ned, og der kommer desværre ikke til at være et NPF igen.

Vi vil gerne takke alle samarbejdspartnere, teamledere, frivillige og de mange tusindvis af deltagere, der har været med gennem årene til nogle fantastiske events, gode oplevelser og minder.
Niels Favrskov deler giveaway præmier ud til publikum fra en scene
To glade crew der posere foran kamera. Den ene holder den eneste ben oppe og smiler

NPF’s mange årlige event

Billedet viser en række computere på nogle borde fra npfs første arrangement tilbage i tiden

Deltagertal for de seneste år:

  • 2007 – 283 deltagere (af 300 mulige)
  • 2008 – 330 deltagere (udsolgt!)
  • 2009 – 400 deltagere (udsolgt!)
  • 2010 – 600 deltagere (udsolgt!)
  • 2011 – 850 deltagere (udsolgt!)
  • 2012 – 1.200 deltagere (udsolgt!)
  • 2013 – 2.200 deltagere (udsolgt!)
  • 2014 – 3.100 deltagere (udsolgt!)
  • 2015 – 4.500 deltagere (udsolgt!)
  • 2016 – 5.200 deltagere (udsolgt!)
  • 2017 – 4.700 deltagere (udsolgt!)
  • 2018 – 4.500 deltagere (udsolgt!)
  • 2019 – 4.200 deltagere
  • 2020 – Grundet COVID-19 blev NPF 2020 afholdt online
  • 2021 – 3.000 deltagere (udsolgt! – Afholdt 14 dage før Danmark igen lukkede ned grundet COVID-19)
  • 2022 – 2.700 af 3.000 mulige deltagere
  • 2023 – 800 deltagere (udsolgt!)
  • 2024 – NPF lukker ned