Manglende internet til NPF

Vi er super kede af at vi nu har været uden internet i over 6 timer, som konsekvens af et større nedbrud ved vores internetleverandør, GlobalConnect.

Vi arbejder på højtryk på at løse problemet, og har teknikere til stede som arbejder på at udbedre fejlen.

GlobalConnect har prøvet en række forskellige løsninger, men desværre uden held, men er kommet rigtig langt, og vi håber at vi har en løsning indenfor 1-2 timer.

Såvel NPF som GlobalConnect er selvfølgelig kede af problemerne som dette giver, og som Christian Holm Christensen, direktør for GlobalConnect har udtalt til EkstraBladet; ”Vi er rigtig kede af det, det eneste vi ønsker er, at de kommer tilbage på nettet meget snart.”

Vi beklager endnu engang problemerne, og kommer med løbende opdateringer på vores hjemmeside, npf.dk, samt vores facebook-side.