Pladsreservation og ansøgning om campingtilladelse lukker

Da der ikke er så længe til NPF 2017 begynder vi så småt at lukke ned for både pladsreservationen og ansøgning om campingtilladelse.

Pladsreservationen lukker lørdag d. 7. oktober klokken 20:00. Hvis du vil være 100% sikker på at sidde sammen med dine venner til NPF 2017, skal du derfor have købt billet og reserveret plads inden da! Ved du ikke hvor dine venner sidder? Du kan nu søge efter dem på vores deltagerliste. Har du ikke reserveret en plads inden pladsreservationen lukker, vil du få anvist en når du ankommer.

Ansøgning om campingtilladelse lukker også lørdag d. 7. oktober klokken 20:00, og vi udsender efterfølgende campingtilladelserne. Ønsker du at medbringe en campingvogn til NPF 2017, skal du derfor inden dette tidspunkt have indsendt en ansøgning her.